Vi har overtræk på kontoen ift. naturen. Hvordan løser vi det?

Lørdag kl. 11.00 – 11.45


Deltagere:
Ditte Lysgaard Vind – Chief Science & Innovation Officer, BLOXHUB
Søren Ejlersen – Co-founder, Aarstiderne og mere

Moderator:
Sofie Buch Hoyer


Arrangør:

Vi bruger langt flere naturlige ressourcer end vi formår at give tilbage. 

Hvordan kan vi ikke kun skabe balance, men gå i plus i regnskabet? Hvilke overbevisninger tager vi for givet vil blive udfordret? Med udgangspunkt i idéne om et regenerativt mindset undersøger vi hvordan vi skaber et samfund, der giver positivt tilbage til naturen og samfundet.

Fuld fart på den langsommelige planlægning og grundige demokratiske samtale

Lørdag kl. 12.00 – 12.45


Deltagere:
Lea Wermelin – Folketingsmedlem samt klima-, energi- og forsyningsordfører
Laila Kildesgaard – Indehaver af ‘Steder Skaber Folk’
Elias Dalgaard – Lærling og klimaaktivist, Den Grønne Ungdomsbevægelse & Lærlinge for Bæredygtighed
Søren Møller Christensen – CEO, Baltic Energy Island

Moderator:
Søren Houen Schmidt – Partner, Grandville


Arrangør:

Hvordan håndterer vi dilemmaet mellem behovet for at øge hastigheden i den grønne omstilling og den indbyggede langsommelighed, der er i planlægnings- og anlægsfaserne? Og kan kvaliteten i den demokratiske samtale og proces være nøglen?

Vi inviterer til samtale om dilemmaet mellem behovet for at øge hastigheden i den grønne omstilling i en planlægningsverden, der har en indbygget langsommelighed. 

Langsommeligheden har sine grunde – vigtigheden af den demokratiske samtale og proces. Muligheden for at blive klogere, vende alle sten, gøre sig umage mm. Men det sætter også en bremse for den hastighed, som vi alle efterspørger, når vi kalder på højere hastighed i den grønne omstilling.

Et af de perspektiver, som vi gerne vil dyrke er, hvorledes der ligger en nøgle i kvaliteten og håndteringen af den demokratiske samtale og proces. Kan det være nøglen til at øge hastigheden? Kan vi ved at opprioritere denne være med til at kvalificere løsningerne, mindske risikoen for ”fejlskud” og mindske risikoen for modstand, fordi løsningerne netop er udviklet i åbne processer? Er det vejen mod at sætte mere hastighed på, undgår forsinkelser eller tilbageløb samtidig med, at vi ikke underminere den demokratiske samtale og proces? Er det en mulighed – eller en utopi? 

Vi omfavner emnet med stærke perspektiver og en bornholmer-vinkel ved at lave et panelet med folk, der har en relation til øen: Det bornholmske folketingsmedlem Lea Wermelin, tidligere kommunaldirektør på Bornholm Laila Kildesgaard, der nu har base på øen i sit rådgivningsarbejde indenfor dette felt samt eksil-bornholmere Søren Houen Schmidt, der som bystrategisk rådgiver har arbejder med demokratiske inddragelsesprocesser i byudviklingen de seneste små 20 år. Dertil kommer et par stykker til. Vi glæder os til samtalen – og til at pejle os ind på nye perspektiver og muligheder i et af de højaktuelle emner i den grønne omstilling og planlægning

Universitetets rolle i klimaomstillingen

Lørdag kl. 13.00 – 13.45


Deltagere:
Jan Støvring – Studieleder på Landskabsarkitektur BSc. på Københavns Universitet
Kommende, nuværende og netop færdiguddannede studerende


Arrangør:

Er universitet en gammel tante, der formidler nytteløs viden om fortidens problemer til nutidens unge? Eller er det netop stedet, hvor kommende beslutningstagere klædes på til at kunne handle på klimaforandringerne?

Handlingsparathed og viden er nøglebegreber i klimaomstillingen, hvor der de kommende 0-15 år skal tages vigtige personlige såvel som faglige beslutninger, der får store konsekvenser for det samfund og miljø, som vi skal leve med i fremtiden.

Det er særligt de unge, der både skal handle, men også leve med konsekvenserne af klimaforandringerne. Derfor får de unge ordet i denne debat om, hvorvidt uddannelser fra Københavns Universitet bidrager til at kunne løfte den store opgave. 

I debatten deltager kommende, nuværende og netop færdiguddannede studerende fra studier som: Landskabsarkitektur, Naturressourcer, Climate Change m.fl.